Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor

Bachs "jueloratorium"

Abildgaard Kirke d. 16/12-2011

 

...så er vi på vej hjem fra Abildgaard Kirke i Frederikshavn efter en aften i J.S. Bachs univers.


Vi er veltilfredse - efter en dejlig oplevelse: Koristerne leverede en sublim præstation (som altid) og fik masser af ros fra Preben bagefter - ros er altid godt, ikke mindst fra ham. Vi forældre sidder i bussen sammen med børnene - der bliver drukket en enkelt øl eller to. Vi fejrer at Per S. har fødselsdag - TILLYKKE fra koret med flere fødselsdagssange.

"Juleoratoriet" er et mesterværk - og i de rette hænder med Aalborg Symfoniorkester, 4 solister og vort kor, bliver det endnu bedre!

Starter med "Jauchzet! frohlocket! auf, preiset die Tage!" og slutter med "Herrscher des Himmels". Derimellem hele historien om Jesu fødsel.


Der var næsten fuld hus i de pragtfulde omgivelser i Frederikshavn. I aften er anden koncert af ialt 4 "Juleoratorier": Først Aalborg, så Frederikshavn, så Thisted og endelig Hirtshals. De unge mennesker bliver budt på sene sengetider og masser af prøver, og de præsterer bedre og bedre for hver gang!

Vi glæder os til at vise Thisted og Hirtshals hvad vi kan!!!

Hérunder ses lige nogle billeder fra Abildgaard Kirken: