Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor

Søndag d. 21. marts 2010

Skt. Johannes Kirken, Århus

Søndag d. 21/3-2010 gik turen til Århus, nærmere betegnet Skt. Johannes Kirken, hvor koret skulle give koncert kl. 16.00.

Vi startede med en højmesse i "vores egen" Thisted Kirke - og umiddelbart derefter sås en hel flok drenge og mænd i fuld firspring mellem kirken og P-pladsen på havnen - vort sædvanlig mødested, når vi kører i bus. Vi skulle være kørt kl. 11.30, men det var nok nærmest 11.50 inden vi dampede af mod Smilets By.

Knapt var vi kommet ud af byen, før der blev skruet op for DVD-afspilleren - et "MUST" på disse lange ture i bus. Vi så "Sorte Kugler" med Anders Matthesen som en selvhøjtidelige Alex KLein, der har svært ved at se andet end sin egen næsetip, indtil den dag han dør, men mirakuløst får muligheden for at vende tilbage til livet, hvis han opfører sig ordentligt. En sjov film, der har masser af morale indblandet.

Tiden går hurtigt, når man man ser film - en enkelt tissepause, og så vupti, var vi i Århus ved 14.30-tiden....

Efter ankomsten gik vi straks igang med at øve - igen engang høster vi frugter af vores Australiens-tur fordi repertoiret er så gennemprøvet. Ikke meget skal rettes.

Under prøven bliver vi dog afbrudt af Nicolajs blodnæse og derefter en Daniel der gik direkte i gulvet - uden at tage fra! Det lød ikke rart da Daniel faldt, men efter at have sundet sig lidt, var den friske gut fra Vorupør klar til at synge med til koncerten. Stærkt gået!

Koncerten startede præcist kl. 16.00 med korets entré til "O Kristelighed". Derefter "Zum Abendseegen" inden "Magnificat". Det var en fantastisk flot udgave af Vivaldis klassiker denne dag i Århus - præcist, kraftfuldt og med stor indlevelsesevne.
"Ubi Caritas et Amor" er igen på listen - ikke noget dårligt valg, så længe koret præsterer på det hér niveau! Senere fulgte "Festival Te Deum" - ligeså smukt og yndefuldt som de første numre - især Magnus' præstation efterlader forundring - hvordan kan den dreng synge så præcis hver gang? Men han gør det - hver gang...!

Svend Ole giver lige drengene lidt pusterum med "Seranade for orgel op. 22". En smukt stykke musik, lystigt og dejligt!

"Se nu stiger solen af havets skød" arr. af Jesper Madsen - igen er der fantastisk meget vilje og "manpower" i koret - koret lyder allersmukkest, når de skifter fra det kraftfulde udstryk til det fine og sarte, som de også mestrer.

Finalen er en nytårsaften af bombadementer: "Thou Wilt Keep Him In Perfect Peace", "O Clap Your Hands" og "Sing The Lord Ye Voices All". Alle tre er på korets egen favoritliste - den sidste fra Skabelsen er een af de nye på listen - og meget smukt fremført.

Som ekstranummer er der - som så ofte før - igen blevet plads til "Hallelujah" fra oratoriet "Messias". Alt det som dette dejlige kor er synomyn for, kommer til udtryk i denne sats på denne specielle eftermiddag i "Smilets By":


Yndefuldt!
Storladent!
Smukt"
Præcist!

Der var stående ovationer bagefter - mens koret forlader kirken. Alle i koret præsterer til UG. Solisterne Emil, Frederik, Magnus, Jonas, Nicolai, Kristian og Julius var endnu engng i topform. Svend Ole styrer tangenterne på orglet, og Preben leder koret sikkert igennem koncerten.

Det var en stor eftermiddag i Århus - vi fik masser af roser fra Preben bagefter inden vi satte bussen i gear mod Thisted.

Vi havnede i Thisted kl. 20. 00 efter at have fordrevet hjemturen med endnu en af Anders Matthesens geniale værker: "Terkel i knibe".

Tak til Århus fordi I gad at have os på besøg - vi kommer gerne igen :-)    

Hér ses nogle videoklip - de bedste fra dagens koncert:


Emil og Frededrik synger "Esurientes"


Koret synger "Ubi Caritas et Amor"

Koret synger "O Clap Your Hands"