Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor

Sommerkoncert i Thisted Kirke.



Grundlovsdag lørdag d. 5. juni 2010 brugte koret på at lave årets Sommerkoncert på vores egen hjemmebane, nemlig i Thisted Kirke. Der har været øvet intensivt - senest både fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Vi holdt før fri end beregnet fra lørdagens øvestund, programmet sidder hvor det skal.

Vi er alle glade for det flotte danske sommervejr, men med dette vejr, er det jo ikke let at fylde kirken til koncert, og det skete så heller ikke idag. Men der var alligevel dukket en del mennesker op, og vi der havde trodset haven, liggestolen og campingvognen, blev ikke skuffet.

Det var dejligt igen at se sopranerne UDEN nodemaper. Det er tydeligt for enhver, at de er langt mere "på", når de ikke står bag de sorte mapper. Det var en tradition, der startede en dag for snart længe siden i Canbarra, og det har været et stor succes siden. Der er kommet en del nye numre til repertoiret, så dagens program er en blanding af de gamle kendte numre og noget nyt.

Lad os bare tage den korte version af anmeldelsen:

Koret formår igen - igen - igen at tryllebinde os tilhørere. Det er utroligt den koncentration og stemmebeherskelse de udviser - alle og een. Man kan da godt fornemme, at nogle af numrene sidder på rygraden, mens andre stadig er nye, der skal øves, men stadigvæk er det imponerende!

Specielt til jer fra Grinderslev og Vejgård:

Koret er i TOPFORM, og vi skal nok vise jer hvad vi kan, når vi lægger vejen forbi jeres område i senere denne måned! Bare glæd jer!